I denne artikel vil vi prøve at komme med forslag til forskellige råvarer fra den danske natur som du kan bruge i isen.
I løbet af sommeren og efteråret er der rigtigt gode muligheder for at tage kurven under armen og gå på jagt i den danske natur efter nogle vilde bær og nødder som med stor fordel kan anvendes i isen. Udover at få nogle gratis råvarer til din is, kan du efter en god lang gåtur i skoven også spise isen med god samvittighed og samtidig er de vilde bær og nødder fyldt med vigtige vitaminer og mineraler. Nedenfor kan du se en liste over et de mest almindelig bær/nødder du kan finde i den danske natur.
Hyldeblomst
Sæson: juni/juli
Hyldeblomsten kan oftest findes i skovkanter. Med hyldeblomst kan du lave din egen hyldeblomstsaft som du kan bruge til at lave en dejlig forfriskende hyldeblomstsorbet med. Hyldeblomstsorbet er en dejlig forfriskning på en varmsommer dag og samtidig indeholder hyldeblomst en god mængde C-vitamin. Her på iselsker.dk kan du finde en opskrift på hyldeblomstsaft og hyldeblomstsorbet.
Hindbær
Sæson: juli/august
Hindbær kan findes over hele landet i skov og krat hvor der er godt med lys. Her på siden kan du finde en opskrift på en velsmagende hindbærsorbet. Hindbær kan også bruges til der er velegnet som tilbehør til f.eks. hjemmelavet vaniljeis. Hindbær indeholder både b-vitaminer og især c-vitamin samt et højt indhold af kalcium som er vigtigt i vores daglige kost.
Blåbær
Sæson: august/spetember
Blåbær findes oftest i skygge i bøge og nåleskove. Blåbær er ikke helt så almindelig at finde som andre af de vilde bær, men hvis heldet ikke er med dig kan du heldigvis få friske danske blåbær i de fleste supermarkeder på denne årstid. Blåbær er samtidig fyldt med vigtige antioxidanter og C vitaminer. Med blåbær kan du som med hindbær både lave en dejlig forfriskende blåbær is eller en pure der kan bruges som tilbehør til andre isvarianter. Her på siden kan du finde en opskrift på blåbær gelato samt blåsherbet. Sherbet er en form for sorbet med mælk i stedet for vand.
Brombær
Sæson: august/september
Som med de andre bær kan også brombær findes vildt i de danske skove. Bærrene skal være helt sorte når du plukker dem. Brombær kan med deres sød-syrlige bær med fordel også bruges i både is og som en pure til is. Brombær er som de andre bær også rige på C-vitamin udover det er de også rige på E-vitamin. Find en opskrift på brombærsorbet her.
Hasselnød
Sæson: september/oktober
Hasselnødder er dækket af fine lysegrønne haser, og de skal plukkes, når haserne begynder at blive gule. Hassel nødder smager anderledes friske en når de er tørret. Hasselnødderne tørres bedst ved at ligge dem ud et varmt og tørt sted og når nødden har løsnet sig fra skallen hændes de til opbevaring i et net et luftigt og køligt sted. Hasselnødder er rige på B-vitamin samt jern. Her på iselsker.dk har vi en opskrift på dejlig hasselnøddeis.
God jagt.