Her kan du se nogle af de mest almindelige spørgsmål i forbindelse med hjemmelavet is.
Hvordan kommer jeg igang ?
Hvilke redskaber skal jeg ellers bruge ?
Hvilke råvarer skal jeg bruge ?
Hvor køber jeg de forskellige ingredienser ?
Hvor lang er holdbarheden på min is ?
Hvordan kommer jeg i gang ?
Det kræver ikke særlig mange specielle redskaber at lave din egen is. Dog vil det gøre processen noget nemmere hvis du har en ismaskine (læs mere om disse i afsnittet herom). Hvis du ikke har plads eller råd til en ismaskine kan du også sagtens lave is uden. Dette kræver dog at du under indfrysningen af isen af og til tager den ud og rører i den, indtil den er blevet så frossen at du ikke længere kan røre den.
Tilbage til toppen
Hvilke redskaber skal jeg ellers bruge ?
Hvis du kun vil lave flødeis, kan du klare dig uden en kogeplade, men ellers bør du have en kogeplade, gryde, skåle, elpisker eller piskeris, en træske (ikke nødvendig, men god hjælp til at
tjekke massens konsistens ved gelato is), finmasket si og til sidst nogle beholdere til at fryse din færdige is i. Hvis du vil lave sorbet is, er en blender eller stavblender også nødvendig når frugterne skal laves til en pure.
Tilbage til toppen
Hvilke råvarer skal jeg bruge ?
Dette er selvfølgende varierende alt efter hvilken isopskrift du bruger - se de forskellige opskrifter for dette svar herom. Oftest vil det være æg, mælk/fløde, sukker samt et smagsstof af en art.
Tilbage til toppen
Hvor køber jeg de forskellige ingredienser ?
Langt de fleste ting kan fåes i dit lokale supermarked eller Brugs. Dog kan det være lidt sværere at få fat i nogle af de lidt mere eksotiske frugter, da disse også er sæsonprægede. Forskellige aromaer kan du af og til finde i Matas, Helsekost butikker, men ellers prøv en hurtig søgning på nettet.
Tilbage til toppen
Hvor lang er holdbarheden på min is ?
Da den is du selv laver ikke er tilsat diverse tilsætnings stoffer til at bevare konsistens og holdbarhed, bør du allerhøjst gemme din is en måned. Se helst at få den spist inden for et par uger. Den smager dog allerbedst helt frisk lige fra maskinen.
Tilbage til toppen
Fandt du ikke svaret på dit spørgsmål her er du meget velkommen til at benytte vores forum hvor du ofte vil kunne finde hjælp til besvarelse af spørgsmål i forbindelse med fremstilling af is og brug af ismaskine.