Ingredienser:
2 modne mangofrugter 2 appelsiner 1 citron 150 gram sukker 2 dl vand 1½ æggehvide 50 gram flormelis
| Vejledning:
Hæld sukker og vand i en gryde og kog dette til en sukkerlage. (Denne kan med fordel laves dagen før, så den bliver helt nedkølet).Mango-frugterne skrælles og blendes til en puré, hvorefter citronen og appelsinerne presses og saften tilsættes mango-puréen sammen med sukkerlagen.
Pisk æggehvider og flormelis grundigt, til det opnår en konsistens som marengsmasse.
Hæld massen på ismaskinen og lad den køre til frugtmassen begynder at blive grynet af is (ca. 15-20 min, alt efter massens temperatur).
Tag isen ud af maskinen og pisk den sammen med marengsmassen, hvorefter du fryser isen færdig i ismaskinen (ca. 15-20 min).
Herefter er isen klar til servering - eller til nedfrysning til senere brug.
Obs. Sorbet isen kan også laves uden ismaskine, her er du dog nødt til at røre i isen selv under indfrysningen |
Kommentarer
Du kan ca. gange mængden af ismassen med 1,2 for at regne ud hvor meget færdigt sorbetis du får i liter.
Jeg vil tro denne opskrift ca. giver 0,5l ismasse, derfor får du ca. 0,6 liter is.
De bøtter is du køber i supermarkedet indeholde ofte 0,9 liter is.
Så hvis dette er den eneste is du laver er der vel til ca. 3 personer.
Hilsen Carsten.