Lakridsis med hvidchokolade

iselsker08e

Ingredienser:

(8-10 personer)

200 g hvid chokolade
1 stang god vanilje
1 liter sødmælk
160 g æggeblommer
(ca. 8 stk.)
40 g sukker
1 ½ spsk. lakridspulver
(fås i specialbutikker)

tilbehør:
lakridssirup (fåes i specialbutikker)

Heiberg is lakrids


Lakridsis med hvid chokolade
 - opskrift fra Heibergs IS

"Dette er en af mine favoritter. Kombinationen af intens lakrids og hvid chokolade er forrygende. Det er nok en af de is, jeg har fået mest ros for igennem tiden. Lige så vel som det altid er vigtigt at bruge lakridspulver af god kvalitet til denne is, er det vigtigt at bruge en hvid chokolade med smag i. Jeg foretrækker Ivoire fra Varlhona. - Morten Heiberg"

Vejledning:

Hak først den hvide chokolade fint, og stil den til side i en skål.

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Kom herefter vaniljekorn og vaniljestang i en tykbundet gryde sammen med sødmælken. Bring mælken op til lige under kogepunktet.

Pisk æggeblommerne og sukker let sammen i en skål. Hæld forsigtigt lidt af den opvarmede mælk ned i skålen med æggeblommerne, under konstant omrøring for at vænne dem til varmen. Hæld derefter resten af den varme mælk i skålen, hvorefter ismassen hældes tilbage i gryden. Lad iscremen legere og tykne ved svag varme og under omrøring med en gummidejskraber. Fortsæt sådan indtil cremen når en temperatur på 85 grader (brug et digitaltermometer til at kontrollere temperaturen). Det er meget vigtigt cremen ikke kommer i kog.

Sigt den varme iscreme, og hæld den over det hakkede chokolade. Pisk forsigtigt fra side til side med et piskeris for at blande chokolade og creme, inden lakridspulveret til sidst tilsættes.

Sæt skålen i et iskoldt vandbad, og afkøl cremen under jævnlig omrøring. Sørg for at udskifte vandet så det hele tiden er koldt og effektivt kølende. Kør med en stavblender for at sikre cremen er helt ensartet. Hæld cremen i en tætsluttende beholder, og stil den i køleskabet natten over.

Kør herefter iscremen på din ismaskine. Indfrysningstiden kan varierer fra maskine til maskine. Oftest vil det tage imellem 20-40 minutter. Hold øje med iscremen under indfrysningen og stop når isen har opnået en fast cremet konsistens som softice. Støb isen i 8-10 pyramideformede isforme eller andre forme ved at fordele den cremede ismasse i formene med en dejskraber eller ved hjælp af en engangssprøjtepose, og stil dem i fryseren i mindst 5 timer, indtil isen er frossen.

Tag isen ud af fryseren, og vend den ud af formene ved at dyppe dem lynhurtigt i lunkent vand, så slipper isen nemmere. Lad isen temperere i 15-20 minutter i køleskabet inden servering. Til sidst pyntes med striber af lakridssirup på toppen, og serveres straks.

Opskriften er en af mange spændende isopskrifter fra "Heibergs IS". Kunne du lide opskriften vil vi anbefale dig at købe "Heibergs IS", hvor du finder et væld af andre gode og inspirerende isopskrifter. 

Køb Heibergs IS

VI ANBEFALER:

 

Gelateria: 
Danmarks største udvalg af ismaskiner tilprivat brug både professionelt og . 
- gå til webshop.  

KitchenOne:
Alt i køkkenudstyr. Her finder du altid et godt tilbud på en ismaskine.
- gå til webshop    

Wupti:

Hos Wupti finder du et stort udvalg af ismaskiner til gode priser frit leveret.
- gå til webshop   

Indsend opskrift

Har du en god opskrift du har lyst til at dele med resten af brugerne her på iselsker.dk, er du mere end velkommen til at sende den til os, og vi vil sørge for at få den lagt op her på siden, til glæde for alle andre iselskere :-)

Klik her for at sende din isopskrift til os.

Valg af ismaskine

gaggialilleHar du endnu ikke anskaffet dig en ismaskine så se læs med her. Vi har lavet en lille guide til det rigtige valg af ismaskiner. Klik her for at læse vores guide til valg af ismaskine.

Kontakt os:

Send os en isopskriftHar du ris, ros, gode ideer eller en spændende opskrift her til siden er du meget velkommen til at kontakte os.
Iselsker.dk drives af Christiansen WEB