Brug naturens produkter
Nu hvor hyldebusken blomstrer overalt i landet, er det oplagt at komme ud og nyde den danske sommer med kurven under armen, og få samlet hyldeblomster ind til en god portion hyldeblomstsaft. Du kan finden en opskrift på hyldeblomstsaft her.
Med en hyldeblomstsaft er det nemt at lave en dejlig forfriskende hyldeblomstsorbet. På iselsker.dk har vi en god opskrift på hyldeblomstsorbet som vi vil anbefale dig at prøve her i sommervarmen.
I juli måned er det også sæson for både blåbær og hindbær, som begge er meget velegnede til at komme i isen. Især hindbær er at finde i langt de fleste skove og krat, hvor der er godt med lys. Det giver altid en god tilfredshed med råvarer plukket direkte i naturen uden diverse sprøjtemidler.
Opskrift på blåbær gelato

Månedens opskrift:
Denne måneds opskrift er fra Nikolaj Kirk på en muscovadosukker is med mørk sesam.
Ingredienser:
Ca. 1 liter is
100 g. Muscovadosukker
½ dl. Vand
30 g. Sorte sesamfrø
1/4 liter piskefløde
1/4 liter sødmælk
6 stk. æggeblommer
25 g. Rørsukker
Fremgangsmåde:
Bring muscovadosukker og vand i kog i en gryde og lad det koge ind til en lys karamel. Hæld sesamfrø ved og rist dem nogle sekunder. Hæld fløde og mælk ved og rør det hele glat sammen. Kom æggeblommer og rørsukker i en skål og pisk det
hvidt og skummende. Legér nu æggemassen med den varme sukkermælk. Når legéringen er blevet tyk og cremet uden for mange lufthuller, køles iscremen ned. Det er vigtigt at røre i isen, mens den køles ned, så der ikke dannes skind på den.
Kør nu isen på en ismaskine, til den er silkeblød og lækker. Hæld isen i en form og stil den i fryseren, til den skal spises.
Find flere spændende opskrifter på www.nikolajkirk.dk

Nyt på iselsker.dk
Det er nu også muligt at finde opskrifter på tilbehør til is. Marengs, flødeboller, vafler osv. Klik her for at komme til den nye opskriftsektion.
Isopskrifter tilføjet siden sidste nyhedsbrev:
Bailey-is (ismageriet)
Chokolade-Chili Is
Grund/base Gelato (ismageriet)
Vaniljeis (ismageriet)
Vi har med tilladelse fra ismageriet fået lov at bringe et par opskrifter fra bogen "ismageriet" af Kim Simonsen. Base-isen kræver dog en del forskellige ingredienser, men resultatet er også en virkelig lækker, cremet og fedtfattig grund-is med rig mulighed for selv at eksperimentere med at tilsætte ens personlige yndlings ingredienser. Bogen "Ismageriet" kan købes her.

Tips
Hvis du laver is med rigtige æggeblommer kan du med stor fordel gemmer hviderne og bruge til marengs. Du kan finde en udmærket opskrift på marengs på dette link.

Vi vil afslutningsvis igen opfordre jer til at bruge muligheden for at kommentere opskrifterne, for at vi sammen kan hjælpe hinanden med at give tips og ideer til forbedringer. Vi håber også at I vil bidrage med nogle af sommerens is-eksperimenter fra køkkenhaven, så vi kan få nogle nye spændende opskrifter på nogle knap så "normale" isvariationer.
Med venlig hilsen
iselsker.dk
